Kretas geografi - om bjerge, kløfter, strande, huler
KRETA er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet. Kreta er den sydligste af de græske øer i Ægæerhavet, og øen er en fortsættelse af Pindosbjergene på Peloponnes. Øen (og Pindosbjergene) er dannet af kalksten.
Old Tree by the Sea. Foto SpaceShoe
Bjerge når helt op i en højde af 2.456 meter og deler øen i 4 amter (præfekturer), hver med sit særpræg. Fra vest mod øst hedder de Chania, Rethymnon, Heraklion og Lasithi. Hver af disse er igen opdelt i et antal provinser. De største byer på øen ligger på nordsiden og ud til havet. Heraklion har en befolkning på ca. 138.000 indbyggere, Chania ca. 56.000. Øens samlede befolkning er på godt 600.000.
Olive Groove Kreta. Foto Arielle Kristina
Kreta har mere end 150 km sandstrand. Se de bedste strande her.
I det nordøstlige hjørne af øen ligger Europas eneste naturlige palmelund.
Kournas søen i Chania området er den eneste naturlige ferskvandssø på Kreta med et areal på 160.000 m2 - lidt afhængig af årstiden.
Kreta er temmelig bjergrig med 4 bjergkæder. I Vestkreta ligger Léfka Ori, De Hvide Bjerge, som alene har mere end 40 toppe, som rager mere end 2.000 meter i vejret. Øens højeste punkt, Psiloritis ligger 2.456 meter over havets overflade. Det ligger i Midtkretas bjergmassiv Ida. Længere mod øst ligger Lassithi bjergene med toppen Dikti og længst mod øst ligger den lavere bjergkæde Thripti.
De samme geologiske kræfter, som skabte bjergene, har også skabt nogle imponerende kløfter på øen. Den mest berømte er Samaria kløften - en af Europas længste kløfter på ca. 16 km. I den østlige del af Kreta ligger Kilada ton Nekron - Dødens dal, navngivet efter fund af minoiske grave på stedet.
Der findes mere end 2.000 huler rundt om på øen. Helt tilbage til 3.000 f.Kr. er disse huler blevet brugt til tilbedelse af guder. I Spileo Eilithias var en kult, som tilbad Eilithia, gud for fødsler.
Spileo Dikteon Andron på Lassithi sletten regnes for Zeus' fødested.
Spileo Melidoniou var stedet for en tragisk begivenhed i 1824, hvor 300 indbyggere havde søgt tilflugt for de tyrkiske tropper. Da de nægtede at komme ud, spærrede tyrkerne åbningen med brændbart materiale, som de antændte. Alle beboerne omkom.
