Kretainfo.dk

Kretas historie - stenalder, minoisk, romersk, byzantinsk, venetiansk, tyrkisk tid, selvstændighedsperioden til nutid

Stenalder (6000-2800 f. Kr.). Denne periode adskiller sig ikke væsentligt fra tilsvarende kulturer andre steder. Befolkningen var huleboere og er formentlig indvandret fra Lilleasien.

Minoisk tid (2700-1400 f. Kr.). Kreta var centrum for det minoiske kongedømme. Evans, den engelske arkæolog, som har spillet den helt afgørende rolle for afdækning af denne kulturperiode, opdelte den minoiske tid i 3 hovedperioder: Tidlig-minoisk, Mellem-minoisk, og Sen-minoisk tid. I dag opererer vi med perioderne: Før-paladstiden(2700-1700 f. Kr.), Ældre paladstid(1700-1400 f. Kr.) og Yngre paladstid (1400-1100 f. Kr.). Se den minoiske kultur for flere detaljer.

Parthenon. Foto: Steve Swayne/flickr.com

Se liste med de gamle græske guder.

Den græske tid (1100-71 f. Kr.). Fund fra denne tid viser en sammensmeltning af den minoiske/mykenske kultur og den græske/lilleasistiske. Den kretiske kultur er således ved at udvikle sig til en variant af den græske. Det mest spændende fund fra den tid er måske lovteksterne fra Górtis, som er de tidligst kendte regler for regulering af alle områder af borgernes tilværelse.

Den romerske tid (70 f. Kr.-395). I år 71 før Kristus indledte romerne under ledelse af Quintus Metellus et felttog mod Kreta. Det tog dog 3 år, inden de havde underlagt sig øen, og Kreta blev en del af en provins, som også omfattede områder i Nordafrika. Romerne gik i gang med at forbedre vejnettet og byggede akvædukter og kunstvandingsanlæg. I 59 kom kristendommen til Kreta med apostlen Paulus. Han indsatte sin gode ven Titus som øens første biskop, hvorefter han fortsatte sin rejse til Rom, hvor han skulle stilles for Senatet. Efterfølgende sendte Paulus et brev Titus med anvisninger om, hvorledes han skulle varetage sine pligter blandt kretenserne - som Paulus ikke havde høje tanker om. St. Titus æres som den første biskop i byen Gortyna på Kreta.

Den byzantinske tid (395-1204). Da romerriget blev delt, blev Kreta en del af det østromerske eller byzantinske rige med Konstantinopel som hovedstad. Bosættere fra Konstantinopel og Grækenland flytter til øen. Efterhånden som velstanden stiger, kommer der et antal adelige familier til øen. Deres efterkommere bevarer en stor indflydelse op i middelalderen.

Parthenon. Foto: dorena-wm/flickr.com

Den venetianske tid (1204-1645). I 1204 under det 4. korstog bliver Konstantinopel erobret, og det byzantinske rige falder sammen. Kreta bliver for et symbolsk beløb solgt til Venezia. Øens ressourcer som træ og landbrugsprodukter bliver stærkt udnyttet, og befolkningen beskattes hårdt. De ortodokse kirker nedlægges, og mange præster udvises fra øen. Selv om katolicismen indføres som officiel religion, har den ortodokse kirke et godt tag i befolkningen. Venetianerne bygger forter og fæstningsværker for at beskytte sig mod sørøveri og talrige oprør. Slutningen af perioden er kendetegnet ved et rigt kulturliv (litteratur og teater), f.eks. repræsenteret ved det store digt Erotokritos.

Den tyrkiske tid (1645-1830). I 1645 erobrer osmanerne størsteparten af øen. Dog lykkes det Iraklion at modstå en belejring gennem 21 år. Tyrkerne farer hårdt frem og søger at omvende lokalbefolkningen til islam. Mange vælger at flygte op i bjergene, hvorfra de laver udfald mod tyrkerne. I 1821 begynder den græske uafhængighedskrig mod Tyrkiet, og med stormagternes hjælp slås den tyrkiske flåde ved Navarino.

Selvstændighedsperioden (1830-). Grækenland får nu status som selvstændig nation, og stormagterne indsætter den bayerske prins Otto som konge i 1832. I 1862 bliver kong Otto fordrevet, og den danske prins Vilhelm indsættes året efter som Georg 1.. Kampen mod tyrkerne fortsætter imidlertid, og med hjælp fra bl.a. Ægypten bliver tyrkerne fordrevet. Under balkankrigene i 1912-13 vinder Grækenland store områder, og Kreta bliver græsk i 1913. Grækenland har nu nogenlunde sin nuværende udstrækning. Georg 1. myrdes i 1913 af en sindsforvirret anarkist og afløses af Konstantin 1.. Under 1. verdenskrig er der uenighed mellem kongen og den græske premierminister Venizelos - som stammer fra Kreta - om hvilke alliancer, Grækenland skal indgå i. Venizelos vinder, og Grækenland tilslutter sig den sejrende side: England, Frankrig, Italien m.fl.

Relax (or swim). Foto: Shkumbin Saneja/flickr.com

I 1920 besætter Grækenland de græskbeboede egne af Lilleasien - områderne omkring Smyrna. I 1922 lider grækerne et svidende nederlag til Kemal Atatürks styrker, hvilket resulterer i, at tyrkerne begår folkedrab på titusindvis af grækere. I 1923 "udveksles" store befolkningsgrupper, idet 1½ mio kristne grækere forlader deres bopæl i Lilleasien og flytter til det græske fastland, mens ½ mio muslimske tyrkere tager rejsen den modsatte vej.

Efter en periode med kup og modkup indsættes kong Georg 2. i 1935, og han udnævner Metaxas til diktator. I 1940 siger Metaxas nej ("ochi") til Mussolinis ultimatum. Italienerne forsøger at besætte Grækenland, men det lykkes først, da tyskerne kommer til i 1941. Kreta var udsat for historiens første luftinvasion i maj 1941 under slaget om Kreta, da luftbårne tyske tropper besatte øen. Øen blev i 1945 befriet af engelske styrker.

1944-49 er der blodig borgerkrig i Grækenland - en krig, som Kreta dog ikke er berørt af. Den ender med totalt nederlag for kommunisterne til den græske højrefløj. Mange kommunister fortrækker til Albanien. De følgende 20-25 år er præget af uro, skiftende højreregeringer, juntastyre (oberstregime) osv., og i 1967 må kong Konstantin og Anne Marie flygte ud af landet. I 1974 afskaffes monarkiet ved folkeafstemning. I 1981 bliver Grækenland medlem af EF (EU), og det socialistiske PASOK kommer til magten under Andreas Papandreou.

Kilde: Wikipedia