Kreta - Restauranter i Chania

facebookfacebooktwittertwitter

Alene i Chania er der over 80 restauranter. Og der er noget for enhver smag - kinesisk, amerikansk, fransk osv. - udover selvfølgelig restauranter som tilbyder traditionel græsk mad.

Det er muligt at finde dyre restauranter med ringe mad og det er muligt at finde billige restauranter med fremragende mad. I udprægede turistområder er det ikke altid den bedste madoplevelse man får. Men bevæger man sig lidt væk fra de travle hovedgader, havnefronten osv. findes der rigtig mange gode spisesteder.

Vi har i denne artikel omtalt fire restauranter, som vi kan anbefale. Har du oplevelser fra andre restauranter på Kreta er du meget velkommen til at kontakte os, enten pr. mail eller i vores forum.

 

Restaurant Theo

Paparigopoulou Street 99, Parigoria, Chania

(Se på kort)

Restaurant TheoRestaurant Theo

Køkken: græsk, middelhavsområdet

I bydelen Parigoria finder du Restaurant Theo. Med beliggenhed på en bakke er der en vidunderligt udsigt ud over havet og byen Chania. Med fremragende mad serveret af et venligt personale får du her en rigtig god oplevelse. At priserne tilmed er i den billige ende gør ikke oplevelsen mindre.

Man kan spise inde eller udendørs på terrassen. Restaurant Theo har ry for at servere den bedste souvlaki på Kreta ud over alle de andre originale græske retter.

Restauranten er lige egnet til en romantisk middag for to eller familiefrokosten med børn. Det smilende og venlige personale, den fantastiske mad og den hyggelige atmosfære og rimelige priser gør Restaurant Theo til et oplagt valg.

 


Restaurant Kouzina e.p.e.

Daskalogianni 25, Chania

(Se på kort)

Kouzina EpeKouzina Epe

Køkken: græsk

Kouzina er en meget autentisk kretensisk frokostrestaurant. Her får man utrolig, lækker græsk mad serveret af et utroligt venligt personale. Her får du hjemmelavet mad af den bedste slags.

Menukortet tilpasses efter årstiderne og det kan skifte fra dag til dag. Her er mad for alle, kød-elskere, fiske-elskere, vegetarer osv.

Her kommer studerende, kunstnere, yuppier og lokale i alle aldre. At mange ældre kretensere er blandt gæsterne er et kvalitetsstempel i sig selv og fås vel næppe bedre.

Restauranten er utrolig populær, derfor er bordbestilling næsten altid nødvendig.

 


Restaurant To Xani

Parodos Kondilaki Street, Chania

Restaurant To XaniRestaurant To Xani

To Xani er en fremragende, hyggelig restaurant - lige velegnet til den romantiske middag eller for familier med børn. Her serveres morgenmad/brunch, frokost, aftensmad m.m. Den ligger i den venetianske bydel i en lille sidegade med en gammel synagoge som nabo. Prisniveauet er en smule højere end andre restauranter.

Her er en vidunderlig, varm og afslappet, autentisk atmosfære. Ofte er der live musik på bouzouki og guitar.

To Xani - keramikovneTo Xani - keramikovne

Her tilberedes mange retter i traditionelle keramikovne af friske, lokale ingredienser. På menukortet er også et stort udvalg af vegetar-retter.

Personalet er yderst venlige og hjælpsomme og yder en fremragende service. Alt i alt en fantastisk familierestaurant med fremragende mad i en fantastisk atmosfære.

 


Restaurant Tamam

49 Zambeliou st., Chania

(Se på kort)

Restaurant TamamRestaurant Tamam

Køkken: græsk, middelhavsområdet

Tamam er en hyggelig restaurant med udendørs område.
Restauranten ligger i den gamle bydel og er et gammelt tyrkisk bad med en fantastisk atmosfære.

Priserne er lidt lavere end andre steder. Der er et stort udvalg af græske retter og betjeningen er venlig og effektiv. Menukortet har et stort udvalg - også mange vegetarretter.

På grund af Tamams store popularitet er det en god idé at bestille bord for at være sikker på at få plads.


Du er her: Hjem Kreta oplevelser Restauranter i Chania